Beliggenhed, området og attraktioner

Jammerbugten og dens storslåede og uberørte natur.

De nærmeste strande omkring sommerhuset er Torup Strand, Grønne Strand og Slette Strand. Her findes en storslået og fredet natur med indlandsklitter, lyng og fyrretræer, mellem sommerhuset og Vesterhavet. De lange brede sandstrande og imponerende klitpartier på strækningen mod nord til Svinkløv, med det idylliske badehotel samt Danmarks eneste bevarede vindmølle, som er dækket med lyng på alle sider. Ideelt til afslapning.

I Jammerbugtens storslåede natur er der god mulighed for at komme ud at røre sig. Du finder gode stier til både cykling/MTB, vandring, løb, ridning, kanoture samt smukt beliggende golfbaner.  Læs mere her: Aktive ferie i Jammerbugten


Stranden

Der er ca. 15 minutters gang til stranden som er et spændende sted at gå på opdagelse. Læs mere på Naturcenter Fosdalen. 

Bilen må ikke medbringes, men der er gode P-forhold lige ved. Der findes stadig kystfiskere og fritidsfiskere, der går ud og røgter deres garn fra den åbne strand, selv om bådene ikke længere er de traditionelle kuttere.


Naturen

Naturen er uberørt og kuperet med skov og hedearealer. I den sydlige del af området findes små søer, som er opstået ved ralgravning. Slettestrand ligger tæt ved Svinkløv, som bl.a. er kendt for sit smukke og meget velholdte udflugtssted - Svinkløv BadehotelLidt væk fra kysten ligger Svinklovene; en gammel tysk betonvej fører gennem skoven ud til resterne af et tysk fæstningsanlæg. Klitterne her er mere end 60 meter over havet og herfra er der en pragtfuld udsigt over Vesterhavet og heden.


Udflugtsmuligheder og Aktiviteter

For vandreentusiaster har området masser at byde på, og der er gode fiskemuligheder fra stranden, Aggersund og i Put and Take.  Fosdalen, hvor den enestående natur altid er en særlig oplevelse, er en stor dal der gennemskæres af et vandløb. Vandløbet munder ud i landets største indlandsskrænt Lien. Skrænten er 66 m høj.

Fra sommerhuset er det kun 4 km til Hanherreds Golfklub i Fjerritslev. Eller besøg Kokkedal Slot,

Mohair gedefarmen,

RAKU Galleriet, Limfjords Museet, og meget mere. Området har mange kunsthåndværkere, som udstiller og sælger, og mange viser rundt i deres værksteder. Se Brovst og Fjerritslevs Turistbureaus hjemmeside.….. eller     se her: Nordsoen Oceanarium - Faarup Sommerland  Aalborg Zoo.

Brug i øvrigt links på vores hjemmeside til at finde inspiration. De væsentligste attraktioner finder du her